Blæksprutter er for de små svømmere.
På dette niveau skal børnene vandtilvænnes. Det vil sige, at de bliver fortrolige med vandet og svømmehallen. Man skal lære at få vand i hovedet (hovedet under vand) uden at blive bange. Dette kan f.eks. gøres ved at plaske vand i hovedet på sig selv, kigge på billeder under vandet, blæse bobler i vandet osv. Balance øvelser er også en stor del af undervisningen.
Læringen foregår gennem en masse svømmerelaterede lege og sjove aktiviteter. Lege i vandet som lægger op til de 4 svømmestilarter kan f.eks. være: lege hund (hundesvømning, som ender ud i crawl), lege frø (hoppe som en frø, brystben), lege delfin eller havfrue (svømme som en delfin, butterfly). osv.
Det er en god ide at give sine børn et par svømmebriller og til de børn der nemt fryser kan man købe en våddragt med korte ben og ærmer.
Før oprykning forventes det, at svømmerne kan opfylde nedenstående mål:
- At sprøjte vand i hovedet på sig selv.
- At få hovedet under vand.
- At ligge på ryggen/maven og flyde.
- At springe på benene fra bassinkanten.
- At svømme benspark fra kant til kant.
- At svømme uden luffer og bælte.
- At have lidt kendskab til de 4 stilarter.
- At kunne modtage og forstå en besked.
- At være stille og gøre hvad man bliver bedt om.
- Samt en vurdering af den enkelte svømmer.